Lille pige ramt af bil

Føreren kunne ikke nå at bremse

Udgivet

En kun fem-årig pige blev i pinsen ramt af en bil, da hun gik i vejkanten på Strandvejen mod Svinninge med sin mor. 

- Pigen lavede en pludselig bevægelse og kom ud på kørebanen. Føreren af bilen, en 62-årige kvinde fra Holbæk, kunne ikke nå at bremse, og pigen blev ramt af bilens kofanger, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ikke livstruende

Politi og ambulance kørte til stedet, hvor pigen blev behandlet for ikke livstruende skader. 

Hun var ved bevidsthed, da redningspersonalet kom frem og bragte hende på skadestuen, hvor hun blev traumescannet.

Det viste sig, at pigen ikke var kommet noget alvorligt til. 

Patruljen optog rapport for at beskrive omstændighederne omkring uheldet.

Powered by Labrador CMS