Lod katte sulte ihjel

Kvindelige ejer efterlod dyrene i værelse og flyttede

En kattemor og to killinger døde af sult og tørst. Fotoet her er ikke optaget i forbindelse med denne artikel.
Udgivet Opdateret

En nu forhenværende katteejer har angiveligt koldt og kynisk ladet en kattemor og to killinger sulte ihjel i en bolig i Hobro.

Ifølge nordjyske.dk er kattene blevet fundet af Dyrenes Beskyttelse i et hus i Hobro-området.

Her har den kvindelige ejer angiveligt lukket kattene inde i et værelse og efterladt dem uden mad. Selv fraflyttede kvinden hjemmet.

Nordjyske.dk skriver, at der nu venter ejeren en sigtelse for overtrædelse af dyreværnsloven.

Powered by Labrador CMS