Loko-fører i chok efter nær-ulykke

Tog tæt på sammenstød med lastbil i jernbaneoverskæring

Offentliggjort Sidst opdateret

Nær-ulykke ved jernbaneoverkørsel uden bomme

Et tog var tæt på at kollidere med en lastbil ved en jernbaneoverkørsel nær Kliplev, hvor der ikke er bomme, men kun blink og klokke.

Aabenraa Kommune vil nu indføre nye sikkerhedstiltag ved overkørsler uden bomme, efter flere alvorlige hændelser.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Ved en jernbaneoverkørsel nær Kliplev var et tog mandag morgen tæt på at kollidere med en lastbil. Det skriver det regionale medie jv.dk.

I præcis samme overkørsel mistede en 24-årig mand i en varevogn livet i en kollision med et tog 5. juli.

Lokomotivføreren var efter hændelsen mandag morgen så påvirket, at han ikke kunne fortsætte kørslen, da han var nået frem til stationen i Gråsten. Det oplyser Banedanmark til jv.dk.

Ingen bomme

Toget var på vej fra Tinglev mod Sønderborg.

Der er ingen bomme ved jernbaneoverkørslen. 

I stedet er der blink og klokke.

Det var mandag ved at gå helt galt i en jernbaneoverskæring, hvor en 24-årig mand blev dræbt den 5. juli.

Kvinde dræbt

Ved en anden overkørsel uden bomme i Sønderjylland, ved Bjerndrup, skete der 15. august en afsporing af et tog, da en gylletransport kørte ud foran toget.

Ulykken kostede en kvinde, der var passager i toget, livet. Både lokoføreren og føreren af gylletransporten fik alvorlige kvæstelser.

Aabenraa Kommune har som konsekvens besluttet, at man hurtigst muligt vil iværksætte særlige tiltag ved overkørsler uden bomme i kommunen - nemlig nye skilte og såkaldte rumlestriber.

Powered by Labrador CMS