Mand fængslet for blodigt drab

Den 30-årige er nu sigtet efter grundlovsforhøret

Udgivet Opdateret

En 30-årig mand, der er sigtet for drab efter et knivstikkeri i København tirsdag, er blevet varetægtsfængslet i foreløbig 27 dage.

Det har en dommer ved Retten på Frederiksberg besluttet.

Manden blev onsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør, fordi politiet ønskede ham varetægtsfængslet.

Den 30-årige er sigtet for at dræbe en 33-årig mand.

Betjente var massivt til stede

KØBENHAVNS POLITI

Københavns Politi er Danmarks største politikreds målt på antallet af indbyggere, antallet af medarbejdere og på aktivitetsniveau i forhold til antallet af hændelser og anmeldelser.

Geografisk omfatter politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner med i alt ca. 800.000 indbyggere.

Der er ca. 3.300 medarbejdere i Københavns Politi, heraf ca. 2.370 politiuddannede medarbejdere, ca. 90 politikadetter og ca. 180 juridiske medarbejdere ved anklagemyndigheden. Hertil kommer kontorfunktionærer og øvrige faggrupper.

Mere end 600 medarbejdere har deres daglige gang på Politigården i København. Herunder den centrale ledelse, administrationen, vagtcentral og servicecenter samt flere øvrige politiafdelinger. Politikredsens øvrige personale er fordelt over mange bygninger i hele politikredsen.

Kilde: Københavns Politi

Powered by Labrador CMS