Mand fængslet for overgreb på prostituerede

Mand nægtede sig skyldig i overgreb på prostituerede, som han var kommet i kontakt med gennem sexannoncer

Offentliggjort Sidst opdateret

Mand dømt for overgreb på prostituerede

Johannes Juhl er idømt tre års fængsel for overgreb mod prostituerede i København.

Københavns Byret fandt ham skyldig i næsten alle anklager.

Retten lagde vægt på kvindernes forklaringer, som Juhl benægtede.

Han overvejer nu at anke dommen.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

45-årige Johannes Juhl straffes med tre års fængsel for overgreb mod flere prostituerede i København.

Det har Københavns Byret afgjort mandag formiddag.

Forgrebet sig på kvinder

Ved domsafsigelsen har retten lagt vægt på kvindernes forklaringer og fundet ham skyldig i alle på nær et enkelt af sagens forhold.

Sagen har sit udspring i efteråret 2023, hvor han ifølge anklagemyndigheden skulle have forgrebet sig på flere prostituerede, da der ikke kunne nås til enighed om prisen for ydelsen.

Nægter sig skyldig

Noget han selv bekræftede under et retsmøde i maj, hvor han samtidig nægtede sig skyldig i at have begået overgrebene og sagde, at han ikke kunne genkende kvindernes forklaringer.

Det vurderede retten ikke som en troværdig forklaring.

Den dømte har udbedt sig betænkningstid til at anke dommen.

Powered by Labrador CMS