Mand på cykel ville flygte fra betjente

Det blev til en kort jagt, da en 21-årig satte sig for sprinte fra en patrulje 

En 21-årig mand forsøgte at stikke af fra en patrulje, som gjorde tegn til, at den ville have ham i tale, da han køre på Østre Ringvej i Næstved. 

Sådan skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten. 

Mens den 21-årige piskede afsted i pedalerne, satte patruljen dog efter ham, og han blev efter en kort cykeljagt standset af betjentene. 

Det viste sig, at den 21-årige fynbo var i besiddelse af 1,1 gram kokain, hvilket formentlig var årsagen til, at han indledte jagten. 

Han er sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. 

Powered by Labrador CMS