Melder ud efter alvorlig ulykke

En mandlig bilist er ikke længere i livsfare til trods for en alvorlig ulykke på Holstebrovej ved Mønsted nær Viborg torsdag ved middagstid

Udgivet Opdateret

Omkring middagstid torsdag måtte Midt- og Vestjyllands Politi rykke ud til en ulykke på Holstebrovej ved Mønsted. 

Ulykken skete angiveligt ifølge politiets udsagn, fordi en lastbil kolliderede voldsomt med en personbil lidt vest for Viborg ved den lille landsby.

Efterfølgende oplyste politiet i første omgang til Viborg Folkeblad, at der var tale om en mandlig bilist, som var føreren af en personbil. Manden var ifølge politiet i livsfare.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser dog nu på Twitter, at manden er uden for livsfare og ikke længere er i kritisk tilstand.

Politiet opfordrer til, at man finder sig en anden vej. Her opfordrer man til omkørselsvejen i begge retninger ad Sportsvej fra Holstebrovej i Mønsted samt Kalkværksvej og Lånumvej til Holstebrovej. Det samme er gældende i den anden retning.

Powered by Labrador CMS