Melder ud efter uhyggeligt fund

Der er sket en stigning, og nu melder Toldstyrelsen ud efter adskillige uhyggelige fund

Udgivet Opdateret

Allerede fem måneder inde i 2023 har Toldstyrelsen gjort adskillige uhyggelige fund. 

1,2 ton fyrværkeri er blevet forsøgt smuglet ind i landet - særligt med pakker fra østeuropæiske lande. 

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse. 

Ulovligt fyrværkeri som krysantemumbomber kan give en straf på op mod to års fængsel at besidde.
Ulovligt fyrværkeri som krysantemumbomber kan give en straf på op mod to års fængsel at besidde.

Bekymrende udvikling

- Det er bekymrende, at vi så tidligt på året allerede ser så store mængder fyrværkeri. Traditionelt ser vi mest fyrværkeri frem mod nytår, men noget tyder på, at der i år er andre begivenheder, der får folk til at forsøge at få fat i ulovligt fyrværkeri, siger kontroldirektør i Toldstyrelsen, Michael Lund.

Sagerne bliver meldt til politiet, når de bliver opdaget.

Det er hverken lovligt at indføre fyrværkeri via bestilling eller ved at selv tage det med fra udlandet. 

Indsmugling af fyrværkeri kan give op mod to års fængsel efter en strafskærpelse, som blev indført i 2020. 

Her ses en kasse beslaglagte kanonslag
Her ses en kasse beslaglagte kanonslag
Powered by Labrador CMS