Melder ud om kvæstet treårig

En treårig dreng blev onsdag eftermiddag kvæstet, da han var involveret i en ulykke på en legeplads

Udgivet Opdateret

Den treårige dreng, som onsdag blev hårdt kvæstet i en børnehave i Nyborg Kommune er indlagt på hospitalet, og hans status er uændret.

Sådan fortæller Fyns Politi til Newsbreak.dk.

- Det er en dybt ulykkelig hændelse, og vi håber det bedste for drengen, siger vagtchef ved Fyns Politi, Steen Nyland til Newsbreak.dk. 

Indlagt på sygehus

Der er endnu intet meldt ud om, hvad der præcis er sket med drengen, eller hvordan ulykken opstod. 

Newsbreak.dk har været i kontakt til børnehaven Myretuen i Ullerslev, som henviser til Nyborg Kommune. 

Det har dog ikke været muligt at få en kommentar derfra endnu. 

På Twitter skriver Fyns Politi, at ulykken skete på en legeplads, og at den blev anmeldt klokken 13.39. 

Drengen er fortsat indlagt på sygehuset. 

Powered by Labrador CMS