Mias morder bør i forvaring

Den højeste lægefaglige instans indstiller 38-årig til forvaring. Anklager går efter livstid eller forvaring

Udgivet Opdateret

En 38-årig mand, der er kendt skyldig i drabet på Mia Skadhauge Stevn, indstilles af Retslægerådet til at blive idømt forvaring.

Det fremgår, da specialanklager Mette Bendix oplæser Retslægerådets konklusion i Retten i Aalborg onsdag eftermiddag.

Anklageren sagde allerede ved sagens begyndelse 7. juni, at hun går efter at få den tiltalte idømt fængsel på livstid, alternativt forvaring, hvis han findes skyldig.

Den 37-årige, der myrdede Mia Skadhauge, bør sendes i forvaring, mener Retslægerådet.
Den 37-årige, der myrdede Mia Skadhauge, bør sendes i forvaring, mener Retslægerådet.

Retslægerådet er landets højeste lægefaglige instans, og indstillingen til forvaring bygger på en farlighedsvurdering af den tiltalte.

- Han frembyder en nærliggende og væsentlig fare for andres liv, legeme og frihed, lyder lægernes indstilling ifølge anklageren.

Vil forebygge fare

- Forvaring er påkrævet for at forebygge denne fare, hedder det endvidere.

Den 38-årige mand er ud over drab kendt skyldig i at have forsøgt at voldtage Mia Skadhauge Stevn.

Her er endvidere fundet skyldig i usømmelig behandling af liget. Det havde han på forhånd erkendt.

Der ventes endelig dom i sagen torsdag.

Powered by Labrador CMS