Minder om gammel plejehjems-sag

Den spektakulære sag fra Plejecenter Tirsdalen i Randers er ikke den første af sin slags. Især én anden er interessant at drage paralleller til

Udgivet Opdateret

Citathistorie: TV 2 Østjylland

De kaldte den dødens gang. 2. salen på Plejebo i Saxogade i det centrale København. Her skulle en ansat bevidst have forgiftet og dræbt 22 beboere.

Motivet skulle være, at hun ville stjæle penge fra de sagesløse ældre.

Men politiet kunne aldrig bevise det.

Så ligesom andre sager om sundhedsdrab udviklede den sig spektakulært.

Det skriver TV2 Østjylland.

Både ligheder og forskelle

I dag er det 25 år siden, at Danmarkshistoriens største drabssag tog sin begyndelse.

I 1997 blev en plejehjemsansat sigtet for hele 22 drab begået mod beboere på Plejebo i København.

Sagen er blevet vækket til live af den verserende sag på Plejecenter Tirsdalen i Randers.

- Der er både ligheder og forskelle. Sagerne har det til fælles, at det er virkelig svært at føre bevis for drab, fordi der er ingen, som har set på, at medicinen er blevet givet.

Blev meldt meget ud

- Der er heller ingen tekniske beviser, og en lighed er også, at der en usikkerhed om, at en bestemt mængde medicin faktisk også kan forårsage døden, siger journalist Niels Svanborg til TV2 Østjylland.

Niels Svanborg dækkede Plejebosagen i slutningen af 90'erne for Dagbladet B.T.

Og han spærrede øjnene op, da han første gang hørte om sagen fra Plejecenter Tirsdalen i Randers.

- Den fik mig til at tænke tilbage, men der er også store forskelle på de to sager. Plejebosagen blev meldt voldsomt ud af politiet, der brugte pressen meget aktivt. Det er jo helt modsat i sagen fra Randers, hvor det er pressen, der må grave det hele frem.

Lænsede konti

Plejebosagen begyndte, da en lille, grøn sandstensfigur bliver meldt stjålet af en pårørende til en beboer på plejehjemmet i Saxogade på Vesterbro.

Politiets efterforskning førte til, at en 32-årig leder af afdelingen på anden sal blev anklaget for at stjæle for de ældre og lænse deres konti.

Efter en gennemgang af dødsstatistik på plejehjemmet udviklede sagen sig dramatisk, og den 21. oktober 1997 blev den sigtede plejehjemsassistent fremstillet i et ni timer langt grundlovsforhør.

Nu var hun også sigtet for 22 drab.

Noget om snakken

- Politifolkene er sikre på, at hun er skyldig, og de er meget overbevisende i deres fremlægning af sagen. Vores dækning bærer præg af deres beskrivelser og beviser. Når de nu var så sikre, så var der nok noget om snakken, tænkte vi, lyder det fra Niels Svanborg.

Derfor flød medierne i de følgende dage og uger over med formuleringer som: 'En galning har frit spil' og 'Hun styrede dødsgangen med hård hånd'.

I dag kan Niels Svanborg godt se, at det var forkert.

Dømt af pressen

- Pressen gik for langt. Vi skulle ikke have konkluderet så hårdt. Vi skulle ikke have fremstillet en sigtet som skyldig og dømt, når hun ikke var det.

- Vi så ikke på mennesket og familien bag, som skal kunne leve videre efterfølgende, hvis hun er uskyldig. Det er svært, når pressen har dømt en.

Og det er netop, hvad den her sag ender med.

Efter først at være blevet varetægtsfængslet i byretten og siden Landsretten blev den sigtede kvinde løsladt i Højesteret.

Fik rekordhøj erstatning

Og efter flere års efterforskning og forsøg fra politiet på at bevise kvindes skyld, blev hun endeligt renset i 2000, hvor kvinden blev tildelt en for den tid rekordhøj erstatning.

- Når jeg kigger tilbage i dag, kan jeg da sagtens se, at vi skulle have grebet tingene an på en anden måde. Vi journalister skal bevare vores objektivitet, især når en person endnu ikke er dømt, siger Niels Svanborg.

Og det fik konsekvenser for kvinden. Det fortæller tidligere nyhedsredaktør på Ekstra Bladet, Hans Bjerregaard.

Splittet fra lille datter

Da sagen havde nået sin afslutning, skrev han sammen med den nu rensede plejehjemsassistent en bog om Plejebosagen.

- Man kan lige forestille sig, at et menneske, der har haft en helt normal hverdag, pludselig bliver anklaget for noget, der er så helt grænseoverskridende stort. Nogle af de her folk, hun blev sigtet for at have myrdet, var jo nogle, hun kendte rigtig godt, fortæller Hans Bjerregaard til TV2 Østjylland.

Han fortæller, at den sigtede havde en lille datter, der gik i børnehave, og hende blev hun splittet fra i en periode, hvor hun var i fængsel.

Rasende på politi og presse

Selv efter hun bliver renset, var det ikke nemt at være hende.

- Hun var simpelthen så rasende, først på politiet, men også på de medier, der havde skrevet om hendes sag. Jeg vil tro, det har rystet hendes tiltro til myndigheder og medier.

- Allerede dengang var hun klar over, at hun skulle skifte fag, for uanset hvor renset hun blev, kunne hun jo ikke træde ind på et plejehjem.

I sagen fra Plejecenter Tirsdalen nægter den tiltalte sig skyldig.

Retssagen mod hende begynder den 4. januar.

En ansat er sigtet for drab og drabsforsøg på plejehjemmet Tirsdalen. Men det minder om en sag fra 1997.
En ansat er sigtet for drab og drabsforsøg på plejehjemmet Tirsdalen. Men det minder om en sag fra 1997.
Powered by Labrador CMS