Mister kørekort efter snak

Havde kun kortet i et år

Snak i mobiltelefonen koster et klip i kortet .
Udgivet Opdateret

For megen snak i mobiltelefonen fører nu til, at en 20-årig kvinde fra Vordingborg mister kørekortet.

Tirsdag formiddag standsede betjente nemlig kvinden. De havde set, at hun brugte sin mobiltelefon under kørslen, og det blev hun sigtet for. 

- Hun står nu til en bøde på 1.500 kroner og et klip i kørekortet. Da det er den 20-åriges andet klip inden for de første år, efter at hun har fået kørekort, står hun til en ubetinget frakendelse af kørekortet, oplyserSydsjællands og Lolland Falsters Politi.

Ud over bøden skal hun også betale 500 kroner til den såkaldte Offerfond.

Powered by Labrador CMS