Napper 876 sidespejle

Og rykker direkte i fængsel

Offentliggjort

Der er i dag faldet dom i en sag ved retten i Lyngby. 

Sagen handler om temmelig grove tyverier af sidespejle fra biler – hovedsageligt af mærkerne Audi, BMW, Mercedes og Tesla. 

De dømte er to udenlandske mænd på hhv. 34 år og 26 år, og tyverierne er begået i perioden fra den 31. oktober 2024 til den 19. december 2024. 

Tyvene er vilde med sidespejle for øjeblikket.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Omkring to millioner kr.

 Efterforskningen har afdækket, at de to mænd i forening har stjålet 876 sidespejle til en samlet værdi på ikke under to millioner kroner.

 Tyverierne er foregået fra 438 forskellige adresser på Sjælland.

Politiet kom på sporet af de to mænd, da politiet i december 2024 fik standset nogle pakker, som var på vej ud af landet, og som viste sig at indeholde en masse sidespejle. 

Indrejseforbud

 Den 26-årige og den 34-årige blev begge idømt 2 år og 3 måneders fængsel og fik et indrejseforbud for bestandig. 

Powered by Labrador CMS