Nappet med skarpladt pistol på hospital

Manden lå indlagt, da pistolen blev opdaget

Offentliggjort Sidst opdateret

En tysk mand, der er på ferie på Nordals, er blevet taget med en skarpladt pistol på et hospital. 

Han fik mandag et ildebefindende og blev indlagt.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter. 

Tilkalder politiet

På hospitalet opdager man, at den 72-årige mand er i besiddelse af en skarpladt pistol. 

Herefter bliver politiet tilkaldt. 

Manden fremstilles i et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg klokken 13.00. Fremstillingen sker in absentia. 

Powered by Labrador CMS