Narkobilist brager over for rødt i dødskryds

To kvinder har mistet livet i krydset

Newsbreak.dk har tidligere taget opstilling i krydset Edwin Rahrs Vej/Åby Ringvej. Der gik ikke længe, før de første bilister kørte over for rødt. Fredag var den altså gal igen.
Udgivet Opdateret

I løbet af fredag og lørdag satte Østjyllands Politi målrettet ind mod bilisterne i Aarhus Vest og på de politikredsens motorveje.

Det oplyser politikredsen i sin døgnrapport.

Østjyllands Politis færdselsafdeling afholdt fredag og lørdag færdselskontrol med assistance fra andre jysk/fynske politikredse.

Fredag var indsatsen primært koncentreret omkring Ringvejen og i det vestlige Aarhus. 

Her blev blandt andre en narkopåvirket bilist stoppet på Silkeborgvej og endte med både at blive sigtet for narkokørsel og for besiddelse af narkotika, idet betjentene fandt narko i forbindelse med ransagning af hans bil.

Yderligere en narkopåvirket billist blev standset, da han valgte at køre overfor rødt lys i krydset Ringvejen/Edwin Rahrs Vej.

Dødskryds

Tirsdag den 6. oktober 2020 omkring 15.00 blev en 23-årig kvinde dræbt i krydset mellem Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej i Åbyhøj i det vestlige Aarhus.

Godt to år inden mistede en 21-årig kvinde livet i samme kryds.

To kvinder har mistet livet i krydset.
To kvinder har mistet livet i krydset.

En anden billist havde også meget svært ved at respektere lyssignalerne på Edwin Rahrs Vej. 

To gange kørte han frem for rødt lys ved at benytte svingbaner til at køre uden om de holdende biler og herefter overfor rødt. 

Anden gang skete det ligeledes mellem fodgængere, der var på vej over fodgængerfeltet. 

"Idet hans historik i forvejen var noget blakket med færdselsforseelser, blev kørekortet inddraget på stedet", oplyser Østjyllands Politi.

I oktober blev en 23-årig kvinde dræbt i krydset Åby Ringvej/Edwin Rahrs Vej i det vestlige Aarhus. Foto: Øxenholt Foto.
I oktober blev en 23-årig kvinde dræbt i krydset Åby Ringvej/Edwin Rahrs Vej i det vestlige Aarhus. Foto: Øxenholt Foto.

Færdselsindsats fredag 17. september

45 sigtelser fordelt på 36 personer:

• 8 x hastighed (klip)
• 7 x brug af mobiltelefon
• 5 x kørsel frem for rød lys
• 2 x narkokørsel
• 2 x ulovlig overhaling
• 2 x øvrige manøvreforseelser
• 2 x fejl og mangler på bilen
• 2 x straffelovsovertrædelser
• 1 x hastighed (betinget frakendelse)
• 1 x spirituskørsel
• 1 x kørsel uden førerret
• 1 x kørsel i frakendelsestiden
• 1 x manglende sele
• 10 x andre færdselslovsovertrædelser

Kilde: Østjyllands Politi

Lørdag koncentrerede politiet sin indsats om de østjyske motorveje.

Det endte med 49 sigtelser.

26 fik klip for hastighedsovertrædelser – heraf 13 på motorvejen. 

Færdselsindsats lørdag 18. september

45 sigtelser fordelt på 36 personer:

• 8 x hastighed (klip)
• 7 x brug af mobiltelefon
• 5 x kørsel frem for rød lys
• 2 x narkokørsel
• 2 x ulovlig overhaling
• 2 x øvrige manøvreforseelser
• 2 x fejl og mangler på bilen
• 2 x straffelovsovertrædelser
• 1 x hastighed (betinget frakendelse)
• 1 x spirituskørsel
• 1 x kørsel uden førerret
• 1 x kørsel i frakendelsestiden
• 1 x manglende sele
• 10 x andre færdselslovsovertrædelser

Kilde: Østjyllands Politi

Otte af de 26 sigtede fik en betinget frakendelse for at køre for hurtigt.

"Her kan specielt nævnes, at på Tilst Vester Vej i Tilst fik tre betinget frakendelse samt ét klip i løbet af 40 minutter", skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Powered by Labrador CMS