Nu er der nyt om dobbelt dødsulykke

25-årig kvinde og hendes lille datter døde

Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag den 13. maj skete der en skrækkelig ulykke ved Ketting nær Sønderborg.

To personbiler kørte frontalt sammen på Augustenborg Landevej.

Anmeldelsen om ulykken kom klokken 18.54 den 13. maj.

To omkom

I den ene bil var en 58-årig kvinde alene i kabinen.

Hun pådrog sig ikke-livstruende skader ved sammenstødet.

I den anden bil var en 25-årig kvinde med sin toårige datter.

En 25-årig kvinde og hendes toårige datter døde af deres skader efter ulykken på Augustenborg Landevej.

Begge blev fløjet til Odense Universitetshospital med livstruende skader.

Den toårige pige blev erklæret død natten til den 14. maj.

Og den 15. maj kom den tragiske besked, at også pigens 25-årige mor var død af sine skader.

Ingen sigtes

Tirsdag skriver jv.dk, at Syd- & Sønderjyllands Politi har afsluttet efterforskningen af den skrækkelige ulykke.

Man har blandt andet ventet på bilinspektørens rapport, før man kunne drage en endelig konklusion.

– Sagen er færdigefterforsket. Undersøgelserne gav ikke anledning til sigtelser eller andet, og sagen er derfor henlagt, oplyser kommunikationsrådgiver Anette Johnsen fra Syd- & Sønderjyllands Politi til jv.dk.

Det betyder, at Syd & Sønderjyllands Politi vurderer, at ingen kan stilles til ansvar for ulykken.

Powered by Labrador CMS