Nyt om drab på 13-årig pige

Efter et år er skal sagen for byretten

Offentliggjort Sidst opdateret

Retssag mod 18-årig i drabssag på 13-årig pige

Retssagen mod en 18-årig mand starter 19. juni i Hjørring.

Den 13-årige pige blev dræbt i Hjallerup sidste år.

Manden er tiltalt for voldtægt og drab.

Han erkender drab, men nægter voldtægt.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Det bliver til sommer, at byretten afgør sagen om en 13-årig pige, der sidste år blev dræbt i Hjallerup.

Retssagen mod en 18-årig mand er blevet sat til at begynde 19. juni i Retten i Hjørring, som ventes at skulle bruge otte dage. Dommen ventes i begyndelsen af juli.

Hårdt kvæstet

Den 13-årige pige blev dræbt om aftenen 11. marts sidste år. Hun blev fundet hårdt kvæstet ved et varmeværk i Hjallerup, men hendes liv stod ikke til at redde.

Ifølge anklageskriftet mod den 18-årige mand udsatte han pigen for voldtægt og slog hende ihjel med blandt andet spark, slag og kast med en brosten.

Vold og voldtægt

Tiltalen blev rejst 22. november. I den fremgår det, at han også er tiltalt for voldtægt af en anden pige og et overgreb mod en tredje. 

Desuden er han anklaget for vold og for røveri mod yderligere to ofre.

Erkender drab

Den 18-årige har erkendt drabet på den 13-årige, men nægter sig skyldig i voldtægt af hende.

Nordjyllands Politi har tidligere fortalt, at manden, som på gerningstidspunktet var 17 år, og pigen havde haft et kærestelignende forhold.

Politiet fandt ved ankomst til gerningsstedet nær varmeværket på Gravensgade i Hjallerup en svært tilskadekommen 13-årig pige, som kort efter blev erklæret død.
Powered by Labrador CMS