Nyt om tragisk dødsulykke

Fire børn i bilen overlevede

Offentliggjort

Sydøstjyllands Politi arbejder ud fra en teori om, at den 55-årige mand, som fredag pludselig tørnede ind i en lastbil på Vejlevej i Horsens,  blev ramt af pludselig sygdom.

Det oplyser TV2 Østjylland.

I bilen havde manden fire skoleelever. Manden og de fire børn hørte alle til på Hornsyld Skole i Hedensted Kommune.

Ikke rationelt

Den 55-årige mistede livet ved ulykken. Ingen af eleverne kom noget til.

Vidner har forklaret, at manden ikke kørte rationelt umiddelbart før ulykken. Den 55-årige skal nu obduceres for at få klarlagt den endelige dødsårsag.

Skolen har sat sit kriseberedskab i gang. Politiet mistænker ikke, at chaufføren har været påvirket under kørslen. Han var ude i et aftalt ærinde med eleverne.

Powered by Labrador CMS