Otte teenagepiger anklaget for mord

Meget unge piger står angiveligt bag drab

Udgivet Opdateret

Hele otte teenagepiger, som lader til at have mødt hinanden på sociale medier, er blevet anklaget for drab på en 59-årig mand, der er blevet stukket ned i den canadiske storby Toronto. 

Det skriver The Guardian.

Politiet hævder, at pigerne overfaldt og stak manden på en plads nær hovedbanegården i Canadas største by tidligt søndag morgen. 

Tre af pigerne er 13, tre er 14 og to er 16 år gamle, oplyste canadisk politi tirsdag. 

Støttende familie

Politiet har ikke sat navn på offeret, men på et pressemøde sagde kriminalbetjent Terry Browne fra Torontos drabsenhed, at manden for nylig var flyttet ind i byens herbergs-system for hjemløse. 

"Han har en meget støttende familie i området, så jeg ville ikke nødvendigvis kalde ham hjemløs, måske er han for nylig ramt af hårde omstændigheder," siger Browne.

Powered by Labrador CMS