Overmander svensker i sin villa

Overrasker ubuden gæst

Udgivet

En borger fra Roskilde har været i åbent slagsmål med en tyveknægt.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Kom hjem til åben dør

Klokken 16.24 fredag eftermiddag kom en mand hjem til sin villa i det centrale Roskilde, hvor hoveddøren stod åben.

Inde i huset overraskede han en 48-årig svensk statsborger.

Skyllede smykker ud

Det fik svenskeren til at løbe ud på badeværelset, hvor han i hast skyllede noget ud i toilettet.

Der var formentligt tale om smykker, som han havde stjålet i huset, som han på den måde skilte sig af med, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Holdt ham fast

Beboeren i huset kastede sig derpå over den indtrængende svensker.

Han fik tilkaldt politiet og holdt svenskeren fast, indtil en patrulje nåede frem.

Svenskeren blev taget med til afhøring og sigtet for indbruddet.

Han blev løsladt efter endt afhøring, og sagen afgøres senere.

Powered by Labrador CMS