Overså testamente: Skifteret udbetalte arv til den forkerte

Citathistorie: Sjællandske

I foråret 2024 finder Jan Vestergaard ud af, at hans svoger er død for et halvt år siden. 

Jan synes, det er underligt, at han ikke har fået besked om dødsfaldet, for ifølge testamentet er det ham, der skal arve svogeren. 

Da han efterfølgende ringer til skifteretten i København for at høre, hvornår han får sin arv, bliver det helt stille i den anden ende af røret.

Jan husker, at den fuldmægtige i skifteretten derefter udbryder: "Nej, nej nej, det har jeg overset".

Har overset testamente

Skifteretten har overset et testamente, som Jans søster og svoger fik lavet i 2012, og som gør Jan til arving af størstedelen af parrets efterladte formue på 2,7 millioner kroner, mens svogerens to døtre kun skal have en mindre del som tvangsarvinger.

- Jeg ved, at min søster og svoger havde stor sympati for mig, og det var nok derfor, de valgte, at jeg skulle arve på bekostning af min svogers to døtre, siger Jan Vestergaard, der ikke har haft megen kontakt til sin svoger, efter hans søster døde i 2020.

Men for Jan Vestergaard falder arven på et tørt sted. 

Tidligere arbejdede han som pædagogmedhjælper, men blev fyret, da han blev delvis lammet efter en blodprop i 2018. Nu er han førtidspensionist.

Lange udsigter

Det kan dog have lange udsigter, inden han får sin arv, der formodentlig vil være på omkring 1,6 millioner kroner, når afgifterne er betalt.

Det skyldes, at testamentet ved en fejl blev overset af skifteretten, formentlig fordi det er sat i forlængelse af et pdf-dokument med det tidligere, men tilbagekaldte testamente fra 2002, som tilgodeser de såkaldte tvangsarvinger.

Først da Jan Vestergaard henvender sig i foråret 2024 opdager skifteretten testamentet fra 2012. 

Men på det tidspunkt er hele arven allerede er udbetalt til svogerens ene datter. Den anden datter har frasagt sig at arve efter sin far.

Beder om genoptagelse

Jan Vestergaard sender derfor en mail til skifteretten og beder om at få genoptaget arvesagen, fordi han er blevet forbigået.

- Jeg havde forventet at få besked om, at staten selvfølgelig vil sørge for at erstatte min arv, da det jo er i retssystemet, der er lavet en fejl, siger Jan Vestergaard.

Men sådan bliver det ikke. Jan Vestergaard bliver derimod ringet op af en retsassessor, som fortæller, at han har afsagt en ny kendelse. 

Den betyder, at behandlingen af boet skal genoptages, og at skifteretten har hyret den anerkendte advokat Niels Kahlke som bobestyrer.

Kahlke skal hjælpe med at få den forkert udbetalte arv retur fra den afdøde svogers datter. Først derefter kan Jan få udetalt sin del af arven.

- Jeg har været ansat i skifteretten siden 2021 og har aldrig prøvet noget lignende. Jeg har spurgt min forgænger, som har været her i en menneskealder, og hun kender heller ikke fortilfælde, fortæller retsassessor Klaus Boye fra skifteretten.

Han erkender, at der er sket en fejl. Testamentet var indberettet og lovligt. Retsassessoren tilføjer, at han ikke ved, om fejlen er ansvarspådragende i juridisk forstand.

Kender ikke fortilfælde

Bobestyrer Niels Kahlke kender heller ikke til fortilfælde.

- Nu har jeg jo været bobestyrer i rigtig mange år. Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har set en situation som denne, hvor skifteretten overser et testamente, siger han.

Der er altså ikke nogle fortilfælde, som kan give et fingerpeg om, hvordan en sag som denne arvesag skal behandles.

Hjemme i sit rækkehus i Roskilde sidder Jan Vestergaard og føler afmagt og vrede. Han kunne godt bruge pengene, men det kan have lange udsigter, har han fået at vide.

- Retsassessor Klaus Boye fortalte mig, at det kan tage fire-fem år, inden jeg får min arv, siger Jan Vestergaard.

Sagen er nemlig den, at datteren til den afdøde svoger ikke frivilligt giver slip på den arv, hun fejlagtigt har fået udbetalt. Muligvis har hun allerede brugt en del af pengene.

Derfor skal der være en civil retssag mod den uretmæssige arving om tilbagelevering af godt 1,6 millioner kroner til boet.

August 2026

Sagen mellem boet og den uretmæssige arving er berammet til 28. august 2026. Hvis arvingen taber sagen, kan hun anke den til landsretten.

- Det er sørgeligt, at det tager så lang tid, siger bobestyreren, advokat Niels Kahlke, som ikke selv skal i retten for at føre sagen.

Domstolsstyrelsen har hyret statens advokat, Kammeradvokaten, til at føre sagen mod den uretmæssige arving. Kammeradvokaten bliver inddraget, fordi der er en mulighed for, at Københavns Byret selv kan blive en part i sagen. Retten har også indkaldt en såkaldt sættedommer, det vil sige en dommer fra en anden byret, til at dømme i sagen i Københavns Byret.

- Vi gør det, fordi der potentielt kan være et krav mod byretten. Vi har hele tiden sager, hvor vi skal tage stilling til gyldigheden af testamenter, men ikke sager hvor vi selv er part, siger retsassessor Klaus Boye.

Og selv om han påpeger, at man ikke ved, om fejlen som retten har begået er ansvarspådragende, så er det sandsynligt, at der senere kan komme en retssag mod byretten om at erstatte arven, som Jan Vestergaard endnu ikke har fået.

- På nuværende tidspunkt har jeg hørt et beløb nævnt på mindst 362.500 kroner, fortæller Jan Vestergaard.

Normalt bliver udgifterne til bo-behandlingen betalt af boet, inden arven fordeles. Men sådan bør det ikke være i dette tilfælde, mener arving Jan Vestergaard.

- Hvis ikke retten havde lavet en fejl, havde der slet ikke været nogen regning af betydning, siger han og fortsætter:

- Hvis det var gået rigtigt til, havde jeg haft arven for et år siden, i april 2024. Nu bliver det måske i 2028, måske endnu senere, hvis jeg skal søge erstatning fra staten.

- Når vi andre skylder det offentlige penge, så er der betalingsfrister, vi skal overholde. Har retten ikke en ansvarsforsikring? spørger han.

Det eneste Jan Vestergaard kan trøste sig ved er, at hvis han selv afgår ved døden, inden arven kommer til udbetaling, skal hans egen søn arve arven.