Pas på: Her slår politiet hårdt ned

Advarer bilister

Udgivet Opdateret

I denne uge gør bilister klogt i at lette foden lidt fra speederen. 

For færdselspolitiet i Sønderjylland har ekstra stort fokus på, hvorvidt trafikanterne overholder hastighedsgrænserne. 

Det skriver politiet Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Til stede flere steder

Færdselspolitiet gennemfører i ugens løb en særlig indsats, som vil foregå flere steder i politikredsen.

Ifølge politikommissær Eli Jepsen Gejsing, der er operativ leder af færdselsafdelingen, er indsatsen nødvendig, fordi for høj hastighed er den hyppigste årsag til færdselsulykker med dødsfald og alvorlig tilskadekomst til følge. 

Politiet holder ekstra godt øje med, om bilisterne overholder hastighedsgrænserne. (Arkivfoto).
Politiet holder ekstra godt øje med, om bilisterne overholder hastighedsgrænserne. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS