Gør comeback i politik

Per Ørum er tilbage i politik

:Per Ørum havde egentlig afvist at vende tilbage til politik, men med Rasmus Norups afgang som spidskandidat opstod en mulighed, han ikke kunne sige nej til.
:Per Ørum havde egentlig afvist at vende tilbage til politik, men med Rasmus Norups afgang som spidskandidat opstod en mulighed, han ikke kunne sige nej til.

Citathistorie: Herning Folkeblad.

Tidligere folketingsmedlem Per Ørum stiller op som spidskandidat for De Konservative i Herning ved efterårets kommunalvalg.

Det skriver Herning Folkeblad.

Han havde egentlig frasagt sig politik, men vender tilbage, efter den tidligere frontfigur, Rasmus Norup, har forladt partiet for at blive erhvervsrådsdirektør.

- Jeg har et ædelt ønske om at hjælpe kommunen i covid 19-krisen, som har ramt hårdt, og jeg har en erfaring fra politik og 30 år som borger i Herning, jeg kan trække på, siger Per Ørum til Herning Folkeblad.

Var flerårigt folketingsmedlem

50-årige Per Ørum var folketingsmedlem for De Konservative samt for Kristendemokraterne i 2005-2011, men forlod herefter politik og sagde så sent som i december til Herning Folkeblad, at han aldrig skulle ”op og hænge i den lygtepæl igen”.

Et spidskandidatur i hans hjemby, hvor valget med Lars Krarups afgang er mere åbent end i mange år, lokkede ham alligevel tilbage.

- Opgaverne fænger mig, men jeg har ikke brug for opmærksomheden. Mediepresset har holdt mig tilbage, men jeg regner med, at lokalpolitik er mere nådigt, siger Per Ørum.

Powered by Labrador CMS