Politi advarer: Så lidt skal der til

Rigspolitiet advarer nu om knashamrende tørre omgivelser

Udgivet Opdateret

Maj måned var den tørreste i 15 år.

Nu advarer Rigspolitiet direkte om knashamrende tørre omgivelser i naturen, i haverne og på stranden.

Der skal bare et skod smidt et forkert sted til at starte en større naturbrand, advarer Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Eksplosion i naturbrande

Der har været en voldsom stigning i antallet af udrykninger til naturbrande sammenlignet med de tre foregående år.

- Derfor skal man være ekstraordinært varsom med afbrænding, ukrudtsbrændere og cigaretskodder, der til sammen formodes at være årsag til ca. 70 % af naturbrandene i maj måned, skriver Rigspolitiet.

Overvej det grundigt

Som regel er det dum adfærd, der er årsag til naturbrande.

Går det galt med ukrudtsbrænderen i haven er der ikke langt til, at ilden når dit hus. (Arkivfoto)
Går det galt med ukrudtsbrænderen i haven er der ikke langt til, at ilden når dit hus. (Arkivfoto)

- Overvej grundigt, om der er behov for at bruge åben ild. 

- Det er en dårlig idé at bruge ukrudtsbrænder, når det er så tørt, og man skal være meget påpasselig med f.eks. grill eller bål. 

Hvis du er ryger, så sørg for ikke at smide skodder i naturen, siger forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen, Mads Dalgaard.

Powered by Labrador CMS