Politi advarer

- Pas på jer selv

Offentliggjort

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi advarer søndag morgen alle bilister.

- Vi har her til morgen fået flere anmeldelser om glatføreuheld på både Vest- og Sydmotorvejen, hvor der heldigvis kun er tale om materielle skader, skriver vagtchefen på meddelelesestjenesten Politi Update.

Selvom det regner, så er der flere steder, hvor temperaturen er tæt på eller lige under frysepunktet.

- Der er derfor risiko for "sort is". 

- Kør derfor forsigtigt og pas på hinanden, skriver vagtchefen.

Der er registreret  flere uheld omkring Sorø på Vestmotorvejen og ved Haslev på Sydmotorvejen.

Politiet opfordrer derfor til særlig forsigtighed på disse strækninger. 

Powered by Labrador CMS