Politi: - De snyder folk lige nu og her

Tricktyve på spil

Udgivet

Nordjyllands Politi advarer onsdag aften mod gerningspersoner, der er i gang med forbrydelser lige nu og her.

- Vi oplever i øjeblikket flere trick tyverier i Skagen, Sæby og Agersted, skriver vagtchefen onsdag aften på X.

Fem tilfælde

- Samlet set har vi 5 forskellige hændelser, hvor man har fået udleveret kreditkort samt kode.

- Der er efterfølgende hævet betragtelige summer. 

- Der er formentlig tale om 2 personer, der taler dansk. Vær opmærksom, skriver vagtchefen.

Det er ikke længe siden, at Nordjyllands Politi var ude med en lignende advarsel, efter at to personer havde været på turné i Skagen og Hjørring og ved at udgive sig for at være fra banken havde fået udleveret kontanter, smykker, kreditkort og pinkoder.

Powered by Labrador CMS