Politi: Mange medvirkede ved drab

Et ukendt antal medgerningsmænd deltog ifølge sigtelse i forberedelse af drab på 54-årig i Dragør

Ritzau
Udgivet Opdateret

To drabssigtede mænd havde tydeligvis måttet aflevere deres eget tøj til politiet, inden de mandag eftermiddag blev ført ind i Københavns Byrets afdeling for grundlovsforhør i Slutterigade ved Nytorv.

Mændene var begge iklædt blå trøjer og bukser, da de med få minutters mellemrum tog plads i det lille retslokale, foran dommer Helle Hastrup, som efter få minutter valgte at lukke retsmødet for tilhørere.

Inden da nåede specialanklager Laura Birch fra Københavns Politi at læse sigtelsen mod mændene op. 

De er sigtet for drab og medvirken til drab på en 54-årig mand, som søndag aften blev stukket ihjel på Dragør Fort på Amager.

Flere stik i brystkassen

Manden blev dræbt af flere knivstik i brystkassen, fremgår det af sigtelsen.

Den ældste af mændene - en hærdebred 31-årig herre med fuldskæg og en tatovering på halsen - er mistænkt for at have deltaget i planlægningen af drabet.

Den yngste, en 28-årig tilsyneladende veltrænet mand, var ifølge sigtelsen sammen med en endnu uidentificeret kumpan med til at begå selve drabet, som skete ved, at den 54-årige mand fik flere knivstik i brystet.

Identiteten på den dræbte blev læst op i retten. Men det er strafbart at fortælle, hvem han er. Dommer Helle Hastrup efterkom nemlig en begæring fra Laura Birch om at nedlægge et navneforbud.

Beskyttet af navneforbud

Også de sigtede fik deres identitet beskyttet af et navneforbud. 

Det skete efter begæring fra advokaterne Martin Andersen og Poul Helmuth Petersen.

En lang række tilhørere var mødt op i retsbygningen i Slutterigade for at overvære retsmødet. 

Og på grund af den begrænsede plads i retslokalet blev flere tilhørere - heriblandt to repræsentanter fra pressen - nægtet adgang til retsmødet.

Masser af betjente

Retsbygningen var også præget af en rig tilstedeværelse af politifolk, som nidkært førte opsyn med, hvem der var til stede. 

Alle blev bedt om at oplyse navn og cpr-nummer. 

En af betjentene skrev oplysningerne ned på en lille blok, han havde i lommen.

Ud over de to mænd var et ukendt antal uidentificerede medgerningsmænd efter politiets opfattelse med til at forberede og planlægge drabet. Det fremgår af sigtelsen, som blev læst op af Laura Birch.

LÆS HER OM LIGSYN, DØDSATTESTER OG OBDUKTION

Ligsyn. Når en person er død, skal liget synes af en læge, der ud fra sikre dødstegn fastslår, at personen er død.
Det er den læge, der foretager ligsynet, der udsteder dødsattesten. Hvis lægen vurderer, at dødsmåden eller dødsårsagen ikke er naturlig, så skal lægen kontakte politiet, der sammen med embedslægen senere gennemfører et retslægeligt ligsyn.

Retslægeligt ligsyn. Når lægen vurderer, at dødsmåden eller dødsårsagen ikke er naturlig (ulykke, selvmord, drab), skal lægen tilkalde politiet. Det er så politiet og embedslægen, der sammen skriver dødsattesten. Ud fra sygdomsforløb og omstændigheder i øvrigt vurderer embedslægen og politiet, om liget skal obduceres .

Dødsattest Dødsattesten er et bevis på, at en læge har konstateret personen død.
Afdøde må ikke lægges i kiste, begraves, kremeres eller føres ud af landet, før dødsattesten er underskrevet af en læge. Når lægen vurderer, at der ikke er klarhed over dødsmåde eller dødsårsag, skal lægen tilkalde politiet. Så er det politiet og embedslægen, der gennemfører ligsynet og skriver dødsattesten.

Obduktion Der findes to former for obduktioner - lægevidenskabelig obduktion og retslægelig obduktion.

Lægevidenskabelig obduktion Lægevidenskabelig obduktion har til formål at fastslå den nøjagtige dødsårsag. Det for at få bedre kendskab til den eller de sygdomme, som den afdøde led af. Derudover til brug for forskning og uddannelse.
En lægevidenskabelig obduktion må ikke foretages uden, at den nu afdøde tidligere har givet skriftligt samtykke, eller pårørende efterfølgende har givet samtykke.

Retslægelig obduktion Retslægelige obduktioner besluttes af politiet ved mistænkelige dødsfald eller dødsfald, hvor dødsmåde og dødsårsag ikke umiddelbart kan fastslås.

En retslægelig obduktion er en ydre og indre undersøgelse af et dødt menneskes krop med det formål at fastslå årsagen til at personen er død.

Alle organer undersøges og der udtages blodprøver og materiale til kemiske undersøgelser. Retslægelig obduktionen gennemføres for at udelukke eller fastslå en forbrydelse. Når der foreligger en forbrydelse, er det vigtigt at dødsårsag og dødsmåde er nøje beskrevet. Det er afgørende, når retten eventuelt senere skal vurdere sagen.

Hvorledes de to mænd stiller sig til sigtelsen, vides ikke. Det blev nemlig ikke nævnt, inden tilhørerne blev bedt om at forlade retslokalet.

Ifølge politiet deltog et ukendt antal personer i planlægningen og selve udførslen af drabet på den 54-årige.
Ifølge politiet deltog et ukendt antal personer i planlægningen og selve udførslen af drabet på den 54-årige.
krim knivstik drab sigtet
Powered by Labrador CMS