Politi: - Meld dig selv

Kvæstet kvinde stukket med kniv

Udgivet Opdateret

Midt- og Vestsjællands Politi ved, hvem de leder efter i sagen om en 41-årig kvinde, der mandag morgen blev fundet kvæstet på Strandvejen i Svinninge ved Holbæk.

Det skriver de i mandagens døgnrapport.

Kvinden havde tilsyneladende et skænderi med en mandlig bekendt mandag morgen, der endte med, at han stak hende med kniv.

Kvinden blev bragt til hospitalet med skader, der "ikke er livstruende".

Har fundet kniv

Politihunde har fundet det formodede gerningsvåben.

Midt- og Vestsjællands Politi har været på alle adresser, hvor manden kunne tænkes at være, men har endnu ikke fundet ham.

Han ved angiveligt godt, at politiet er efter ham.

Og meldingen fra politiet lyder nu: Meld dig selv!

Har du oplysninger i sagen, kontakt da Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4. 

Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer knivstikkeren til at melde sig selv.
Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer knivstikkeren til at melde sig selv.
Powered by Labrador CMS