Politi og brandvæsen advarer før storm

Har du sikret din bolig?

Udgivet

Om et par timer går det varslede stormvejr i land i Vestjylland.

DMI har varslet vindstød op til orkanstyrke, og torsdag har flere politikredse og brandfolk advaret mod stormen og opfordret folk til at tage deres forholdsregler.

Sådan gør du

- DMI varsler vindstød af orkanstyrke fra midnat og natten igennem. Har du sikret dit hjem mod stormen, skriver TrekantområdetsBrand på X.

- Ellers får du nogle gode råd her, skriver indsatslederen.

  • Luk døre og vinduer
  • Fjern løse genstande eller bind dem fast
  • Fastgør løse tagplader og tagsten
  •  Fjern større knækkede grene fra haven
Billedet viser en af DMI's prognosers bud på vindstød fredag morgen. De mørkeste områder er der, hvor vinden blæser med størst styrke.

Kan påvirke trafikken

Sydøstjyllands Politi gør opmærksom på, at stormvejret kan påvirke trafikken.

- Følg med i situationen og tag eventuelle forholdsregler, så alle kommer sikkert frem, skriver vagtchefen.

Også Syd- og Sønderjyllands Politi gør borgerne opmærksom på det, der venter.

-  Det kommer til at blæse mere. DMI varsler nu vindstød af orkanstyrke i Esbjerg og Tønder Kommune i nat og af stormstyrke i Varde Kommune, skriver vagtchefen.

Stormvejret ventes at være slut ved middagstid fredag.

Powered by Labrador CMS