Politiefterforskning spærrer motorvej

Der er spærret på E20 Vestmotorvejen i vestgående retning, hvilket skaber massiv kø

Der er gang i en politiefterforskning på Vestmotorvejen. Foto: Local Eyes
Der er gang i en politiefterforskning på Vestmotorvejen.
Udgivet Opdateret

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Fra Ringsted mod Slagelse er der spærret af mellem frakørsel 37 Sorø og 39 Slagelse S på E20 Vestmotorvejen. Det oplyser Vejdirektoratets Trafikinfo i et tweet.

Politiet er i gang med en efterforskning på stedet. 

Trafikken bliver ledt fra ved frakørsel 37 Sorø. 

Der er opstået massiv kødannelse. 

Bil ramt af genstand

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bekræfter på Twitter, at de er stede med flere patruljer på Vestmotorvejen omkring afkørsel 38. 

De undersøger en episode, hvor en personbil skulle være ramt af en genstand ved en passage under motorvejsbroen. 

Politiet tager anmeldelsen meget seriøst og undersøger i øjeblikket gerningsstedet.

Motorvejen forventes genåbnet omkring middag.

Opdateres... 

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Powered by Labrador CMS