Politiet advarer mod Facebook-svindel

Et trick er vendt tilbage i en sådan grad, at politiet nu advarer om det

Endnu engang forsøger svindlere at snyde intetanende danskere - denne gang er det Facebook, der bliver brugt som platform for svindlen. 

Ikke nyt

Og det er ikke lige frem et nyt svindelnummer, der er sat i gang, til gengæld er det så overbevisende, at det har fået Sydsjællands og Lolland-Falster Politi til at lave et opslag på det sociale medie X. 

Falske opslag

-  Falske opslag vedr. unge piger, der er forsvundet florerer desværre på forskellige Facebookgrupper. Det er svindlere, der forsøger at lokke dine Facebook passwords fra dig, lyder det i opslaget. 

Sket før

Tidligere på året florerede opslag om at en "Sofie Olsen" på 14 år var forsvundet i adskillige byer rundt om i landet. 

Også her var der tale om forsøg på at overtage Facebook-konti. 

Powered by Labrador CMS