Politiet advarer skolebørn

- Slet video med seksuelt krænkende optagelser

Udgivet Opdateret

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer nu børn i Esbjerg Kommune til at slette en video med seksuelt krænkende optagelser, der florerer blandt kommunens børn.

Politiet fik kendskab til videoen i denne uge.

Det er ikke børn fra Esbjerg-området, der krænkes på videoen, men det er både ulovligt at være i besiddelse af videoen og at dele den med andre.

Delt på Snapchat

Videoen er blandt andet blevet delt via det sociale medie Snapchat.

Her har omkring 100 børn har fået adgang til videoen.

Flere af de 100 børn har så efterfølgende enten vist videoen til kammerater eller delt den med andre børn.

Da børnene er under 15 år kan de ikke straffes for besiddelse og deling af videoen.

Videoen er blevet delt mellem skolebørn på Snapchat.
Videoen er blevet delt mellem skolebørn på Snapchat.
Powered by Labrador CMS