Politiet advarer: Voldsom brand
Luk døre og vinduer
OPDATERING: Branden er opstået i lagerhuset Nettolager på Præstefælledvej i Kastrup. Branden er så kraftig, at man vil lade bygningen brænde ned. Nettolager udlejer depot- og opbevaringsrum.
Der er udbrudt en voldsom tagbrand på Præstefælledvej i Kastrup.
Ifølge Københavns Politi går den kraftige røgfane i retning af Hornevej.
- Vi opfordrer derfor beboere i området til at lukke døre og vinduer og undgå at opholde sig i nærheden af indsatsområdet, skriver vagtchefen på X.
- Vi har ikke nogen formodning om, at der er nogen tilskadekomne, siger han og tilføjer, at der ikke er tale om en beboelsesejendom, men at det er "ude i noget industri".
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Anders Frederiksen.
Luk nu
Politiet opfordrer beboere i området til at lukke døre og vinduer på grund af røg.
- Der er ret kraftig røg derude. Vi er ved at undersøge, hvad det er, der brænder, siger vagtchefen.
Politiet fik anmeldelsen klokken 18.49 fra brandvæsenet, der oplyste, at der skulle være store flammer i en bygning derude.