Politiet bekræfter: -Det er Mads

Politiet har nu identificeret den dødfundne mand

Udgivet Opdateret

Den afdøde, der torsdag blev fundet i Varde Å, er nu blevet identificeret som den forsvundne Mads Ehmsen. 

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

26-årige Mads Ehmsen, der kommer fra Varde, har været forsvundet siden 23. januar. 

De pårørende er underrettet.

Afventer obduktion

Politiet modtog torsdag klokken 12.59 en anmeldelse om, at der var fundet en død mand i Varde Å i området nær Dronning Margrethes Vej i Vardes centrum.

Området blev afsøgt for eventuelle genstande, der kan have betydning for sagen. Dette arbejde fortsætter fredag, hvor dykkere genoptog søgningen til formiddag.

En obduktionen fredag ventes at klarlægge dødsårsagen.

Mads Ehmsen er blevet fundet død i Varde Å.
Mads Ehmsen er blevet fundet død i Varde Å.
Powered by Labrador CMS