Politiet efterlyser disse mænd

Politiet frigiver nu billeder af to personer, som er mistænkt for at have været en del af en bedragerisag

Midt- og Vestjyllands Politi frigiver nu billeder af to personer, som er mistænkt for at have begået bedrageri ved at hæve penge på stjålne hævekort. 

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse. 

Hævede flere steder i landet

-  To mænd efterlyses i forbindelse med en sag, hvor de er mistænkt for at have hævet penge flere steder i landet fra flere stjålne betalingskort i Midt- og Vestjylland. Hævningerne har fundet sted den 19., 20., 26., og 27. august 2023, lyder det fra politiet. 

Det har ikke været muligt at identificere de to personer, og derfor søger politikredsen nu offentlighedens hjælp

Hvis man kan genkende dem, bør man kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114. 

SÅDAN BEKSRIVES GERNINGSMÆNDENE

A:

  • Mand
  • 25-30 år
  • Ca.180-190 cm høj
  • Spinkel af bygning
  • Kort, mørkt hår
  • Mørk i huden
  • Havde mørke bukser og sort tynd jakke på, samt sort kasket og lyst klæde for munden
  • Havde mørke sko på

 

B:

  • Mand
  • 20-30 år
  • Ca. 170-180 cm høj
  • Almindelig af bygning
  • Pigment forandringer på begge hænder
  • Havde sort hættetrøje og mørke bukser på, samt sort klæde for en del af ansigtet
  • Var iført H2O klipklapper
Powered by Labrador CMS