Medarbejder tiltalt for overgreb mod ung pige

Anklagemyndigheden ser den særlige relation mellem medarbejderen og pigen som en skærpende omstændighed

Offentliggjort

En alvorlig sag har ramt et privat bosted i Midtjylland.

En, dengang 29-årig, pædagogisk medarbejder er blevet tiltalt for adskillige voldtægter af en ung pige.

Det skriver DR

Ifølge anklageskriftet har overgrebene fundet sted i løbet af 2024, mens pigen var 14-15 år gammel.

Særlig relation 

Anklagemyndigheden ser den særlige relation mellem medarbejderen og pigen som en skærpende omstændighed, og der forventes en påstand om flere års fængsel.

- Sager om overgreb vil altid være alvorlige, men det, der adskiller denne sag fra andre voldtægtssager, er den særlige relation mellem tiltalte og pigen i form af ansættelsesforholdet, siger Ditte Juul Kristensen, der er anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi, til DR.

Den tiltalte nægter sig skyldig i anklagerne.

Powered by Labrador CMS