Politiet efterlyser slange

En Sinaloa slange er stukket af

Udgivet Opdateret

'Vi bringer hermed en efterlysning. 

En Sinaloa slange er i løbet af morgenen stukket af fra sit terrarie i Aalborg Zoo.'

Sådan lyder meldingen fra Nordjyllands Politi lørdag eftermiddag i et opslag på Twitter.

'Den er rød med aftegninger som på foto og er ganske ufarlig(dog ikke overfor mus - som den spiser) Den kan opholde sig på Zoos område stadig.', skriver politiet. 

Hvis du ser sådan en fyr her vil politiet gerne vide det.
Hvis du ser sådan en fyr her vil politiet gerne vide det.

Slangen er cirka 120 centimeter lang og tommelfingertyk.

'Hvis du ser den så sørg for, at den ikke stikker af og ring 114 eller til Zoo så kommer de og henter den.', fortsætter politiet. 

Powered by Labrador CMS