Politiet melder ud om fundet kniv

Kniven blev brugt til at dræbe en 22-årig mand

Politiet afspærrede det område, hvor en 22-årig mand blev knivdræbt.
Politiet afspærrede det område, hvor en 22-årig mand blev knivdræbt.
Udgivet Opdateret

Det var den kniv, der blev brugt til at dræbe en 22-årig mand, som politiet fandt i en kloak.

Det bekræfter pressevagten hos Midt- og Vestjyllands Politi over for Newsbreak.dk torsdag eftermiddag.

Den unge mand, der blev stukket i brystet i Herning tilbage i august, ringede selv til alarmcentralen og anmeldte knivstikkeriet. 

Men manden døde af sine kvæstelser kort efter. 

Den 13. september kom det så frem, at Midt- og Vestjyllands Politi havde fundet en kniv i en kloak. Politiet formodede, at der var tale om drabsvåbnet. Og det er altså nu blevet fastslået.

To mænd på henholdsvis 21 år og 23 år er sigtet for drabet.

Powered by Labrador CMS