Annonce
Politiet melder ud om 'mistænkeligt dødsfald'
To personer er tirsdag morgen løsladt efter en skudsag hvor en 63-årig mand er død
De to personer, der mandag aften blev anholdt i forbindelse med en skudepisode i et hus i Langholt ved Vodskov i nordjylland, hvor en 63-årig mand blev fundet død, er nu blevet løsladt igen.
Det bekræfter Nordjyllands Politi over for Nordjyske.
Om det er husets beboer, der er død, står endnu uklart ligesom det heller ikke er oplyst, om de løsladte fortsat er sigtede i sagen.
Annonce
Undersøgelser afsluttet
Vagtchef Morten Axelsen understregede, at der er tale om en isoleret hændelse, og at borgerne i Langholt ikke har noget at frygte.
Politiet har afsluttet deres undersøgelser på stedet, skriver Nordjyske.