Politikreds advarer

- Overvej om det er nødvendigt

Udgivet

Midt- og Vestjyllands Politi kommer søndag med en kraftig advarsel til borgerne i kredsen.

Der er varslet op til 30 centimeter sne i politikredsen søndag.

Det kan gøre det både besværligt og farligt at bevæge sig ud i trafikken.

Er det vigtigt?

- Sneen falder over vores landsdel, og vi følger situationen nøje.

- Der saltes og sneryddes på vejene, men overvej om det er nødvendigt at køre ud. 

Er udkørsel nødvendig, så kør efter forholdene, hold afstand og pas på dine medtrafikanter, skriver vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi på X.

Trafikken - som her ved Ikast Bording - glider indtil videre fint.

Glider fint

Vejdirektoratet oplyser søndag formiddag, at trafikken generelt glider fint.

- Som det kører lige nu, tænker jeg ikke, at vi kommer til at opleve noget ekstraordinært med ulykker og kødannelser, siger vagthavende hos Vejdirektoratet, Karina Svendsen til Ritzau.

Powered by Labrador CMS