Prøver at snyde ved Storebælt

Lagde sig tæt på anden bilist

Udgivet

En 20-årig mand fra Vejle blev tirsdag aften knaldet af politiet, da han sneg sig med over Storebæltsbroen på en anden bilists betaling.

Han blev derfor sigtet for "tilsnigelse af adgang". 

Helt tæt på forankørende

Forinden havde den 20-årige lukreret på en anden bilists broafgift.

En bilist, der var på vej gennem betalingsanlægget ved Storebæltsbroen, bemærkede den 20-åriges bil, der kørte endda meget tæt bagved. 

Det var så tæt, at den 20-årige lykkedes med at snige gennem anlægget uden at betale, da bommen gik op for den første bilist.

Dækket af plastik

Den betalende bilist opdagede, at nummerpladerne på den 20-åriges bil var dækket med plastik.

Men på den bageste var plastikken flagret løs, så man kunne se registreringsnummeret alligevel. 

Bilisten anmeldte derfor fupnummeret til politiet, der lidt senere fik kontakt til den 20-årige, som erkendte forseelsen.

Powered by Labrador CMS