Ramt af tog: Kvinde afgået ved døden
Politiet bekræfter at kvinde, der tidligere onsdag blev ramt af et tog, er død
En 90-årig kvinde er død som følge af en personpåkørsel på Lollandsbanen onsdag morgen .
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på X.
Kvindens pårørende er underrettet.
Annonce
Påkørslen skete i nærheden af Søllested.
Som følge af påkørslen er Skovlængevej i Søllested afspærret.
- Søg alternative ruter og respekter myndighedernes anvisninger, lyder det.
Annonce
Togdriften er indstillet på grund af påkørslen.
Ifølge Rejseplanen er der forsinkelser på Lollandsbanen onsdag morgen.
Ifølge TV2 Øst skete personpåkørslen klokken 08.48.