Ring omgående hvis du ser bilen

Skal findes straks

Udgivet

I forbindelse med en lang række anmeldelser om tyveri af sidespejle, efterlyser Østjyllands Politi nu et specifikt udenlandsk køretøj. 

Det er politiets klare formodning, at det pågældende køretøj har en relation til de mange sidespejlstyverier, der i løbet af den seneste uges tid er blevet begået i forskellige aarhusianske bydele.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ring straks

Der er tale om en sølvgrå Toyota Corolla på litauiske nummerplader.

Hvis du ser bilen, opfordrer Østjyllands Politi dig til at kontakte dem straks via telefonnummer 114.

De mange tyverier af sidespejle har især ramt ejere af dyrere biler.

Østjyllands Politi jager denne Toyota og gerningsmændene til tyverier af sidespejle over hele Danmark.

Over hele landet

Forinden tyverierne i det østjyske er der blevet begået en lang række lignende tyverier af sidespejle i Københavnsområdet.

Derfor kan gerningsmændene og det efterlyste køretøj også have bevæget sig videre rundt i landet.

Kontakt dem ikke

Hvis man ser køretøjet, skal man ikke selv tage kontakt til personerne, men i stedet underrette sit nærmeste politi og fortælle om sine iagttagelser, siger vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi, Flemming Nørgaard.

Det pågældende køretøj er nærmere bestemt en grå/sølvgrå Toyota Corolla Verso på litauiske nummerplader med ét af følgende to mulige registreringsnumre: GJO699 eller GUO699.

Bilen og gerningsmændene kan være søgt mod Fyn, så også her må man gerne holde øjnene åbne, skriver Østjyllands Politi.

Powered by Labrador CMS