Risiko for torden

Onsdag bliver en overskyet dag, hvor der også vil være risiko for nedbør med tordenbyger

Udgivet Opdateret

Det er med at nyde de korte solstrejf, som kommer i løbet af onsdagen. 

Det bliver nemlig en forholdsvis overskyet dag, hvor der også er risiko for lokale byger, der kan indeholde torden. 

Sådan lyder den lidt dystre melding fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). 

- Det er med at nyde solen fra morgenstunden, for jo længere vi kommer op ad dagen, desto mere skyet bliver det. I løbet af eftermiddagen kan der også komme nedbør med torden, fortæller vagtchef hos DMI, Bolette Brødsgaard, til Newsbreak.dk. 

Kan komme i hele landet

Risikoen for torden gælder i hele landet. Det vil dog være lokalt rundt omkring, at der vil blive dannet tordenbyger, forklarer DMI. 

- Det er i hele landet, at der er risiko for nedbør og torden, forklarer vagtchefen. 

Temperaturerne kommer onsdag til at ligge et sted mellem 15-17 grader, hvor 17 grader bliver det absolutte maksimale. 

Onsdag er der chancer for tordenbyger.
Onsdag er der chancer for tordenbyger.
Powered by Labrador CMS