River livsfarlig ledning ned

Politiet søger traktorfører, som angiveligt står bag uheldet

Der arbejdes på stedet søndag sidst på eftermiddagen.
Der arbejdes på stedet søndag sidst på eftermiddagen.
Udgivet Opdateret

En traktorfører med påhængsvogn har angiveligt revet en livsfarlig køreledning ned over jernbanen i den sydlige del af Tinglev.

Banedanmark arbejder på stedet.

Politiet efterlyser traktorføreren på Twitter:

- Vi søger en grøn Deutz traktor med en bådtrailer, læsset med en stor motorbåd. Er du fører af omhandlede traktor eller har kendskab hertil, så ring 1-1-4, skriver vagtchefen på Twitter.

Ledningen er farlig, og derfor opfordrer politiet til, at man holder en afstand på mindst 100 meter til ledning.

Powered by Labrador CMS