Røver stak ikke af: Ventede på politiet

Han blev stående i butikken og talte med både personale og kunder

Udgivet Opdateret

Efter et groft røveri i Rema 1000 i Frederikshavn skulle man tro, at røveren havde travlt med at få benen på nakken. 

Men det var ikke tilfældet. Tværtimod. 

For manden blev såmænd i butikken og ventede på, at politiet kom for at anholde ham. 

Det skriver Nordjyske.

Truede med kniv

Det var fredag middag, at en 31-årig mand begik røveri mod butikken på Kragholmen. 

Her truede han ekspedienten med en kniv til at udlevere kassebeholdningen.

-Råb om hjælp

Men i stedet for at flygte med pengene blev røveren stående i butikken og talte med personale og kunder i fem minutter, inden politiet nåede frem. 

- Vi ser selvfølgelig med alvor på sagen, og manden er også sigtet for røveri, men vi betragter også sagen som et råb om hjælp, siger politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi. 

Røveren ventede på at blive anholdt efter røveriet. (Arkivfoto).
Røveren ventede på at blive anholdt efter røveriet. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS