Rygetrængende mand går amok

Truer gruppe med pistol

Udgivet Opdateret

Østjyllands politi fremstiller lørdag klokken 11 en 41-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Manden er sigtet for både trusler på livet samt kvalificeret vold. 

Krævede smøger

Den 41-årige blev anholdt af betjente fra Østjyllands Politi fredag kl. 22.03. 

Forinden havde han krævet smøger af en gruppe unge mennesker på Bernhard Jensens Boulevard i Aarhus. '

Men manden blev afvist.

Så trak den 41-årige op i trøjen, og i bukselinningen sad en pistol.

Manden truede med en pistol, da de unge ikke ville give ham smøger. (Arkivfoto)
Manden truede med en pistol, da de unge ikke ville give ham smøger. (Arkivfoto)

Kastede flaske

Han truede derpå en af de unge direkte.

En 23-årig brite fra gruppen af unge lagde sig imellem, og først fik han dysset den rygetrængende mand lidt ned.

Men da de unge gik kastede han en flaske i baghovedet på den 23-årige.

Han prøvede efterfølgende at stikke af fra en politipatrulje på cykel, men forgæves.

Pistolen viste sig at være en attrap.

Powered by Labrador CMS