Rykker ud til voldsom brand

Lejlighed omspændt af flammer

Udgivet Opdateret

Betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er netop nu til stede i det centrale Slagelse.

Det brænder kraftigt fra en lejlighed i Slotsgade, og brandvæsenet er ved at bekæmpe flammerne.

På et tidspunkt var lejligheden helt overtændt, og flammerne stod halvanden-to meter ud fra lejligheden ud over Slotsgade.

Sort af røg

Sigtbarheden i gaden var nærmest på nul.

Branden er brudt ud omkring Slotsgade 40 hvor politiet har spærret helt af i begge retninger.

- Respekter vores anvisninger og find selv alternativ rute.

- Vi har ikke yderligere om branden for nuværende, skriver vagtchefen på X. 

På skadestuen

Klokken 17.03 oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at en person er kommet lettere til skade ved branden.

Vedkommende er blevet kørt til behandling på skadestuen.

Der vil fortsat være spærret i Slotsgade et stykke tid endnu, mens politi og brandvæsenet arbejder på stedet.

Powered by Labrador CMS