Så mange kører bil dagen efter våd fest

De har sat sig bag rattet dagen derpå - trods mistanke om for høj promille

Udgivet Opdateret

Det er ikke alle bilister, der har tålmodighed til at vente på, at alkoholen er ude af blodet dagen efter en fest, hvor de har drukket.

Otte procent af de adspurgte bilister svarer i en undersøgelse lavet af Rådet for Sikker Trafik, at de har kørt bil dagen efter en våd fest - trods mistanke om for høj promille.

Særligt slemt står det til blandt de helt unge. I undersøgelsen svarer 29 procent af de 18-24-årige, at de har kørt, selv om de var i tvivl om, hvorvidt de stadig havde en for høj promille. 

Klar til et pust i sommerferien?

Morten Wehner, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik, siger, at det kan have store konsekvenser at køre dagen derpå.

- Hvert år er der familier, der bliver ødelagt af spritkørsel, som kunne have været undgået, siger han i pressemeddelelsen i forbindelse med undersøgelsen.

Rådet for Sikker Trafik og 62 kommuner landet over sætter i juli fokus på spritkørsel med den landsdækkende kampagne "Klar til et pust?".

Kampagnen skal ifølge Rådet for Sikker Trafik også minde bilister om, at mange politikredse i løbet af sommeren sætter ind over for spirituskørsel.

Det er især unge, som løber risikoen efter en våd fest.
Det er især unge, som løber risikoen efter en våd fest.
Powered by Labrador CMS