Sådan afslørede kolleger Eurojackpot-vinder

Hun kunne ikke styre sig

Offentliggjort

En kvinde fra Vestjylland vandt for nylig 1.122.845 kroner i Eurojackpot.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Og kvinden  havde egentlig på god vestjysk maner tænkt sig at gå stille med dørene om gevinsten.

I hvert fald over for kollegerne på arbejdet.

Men den plan faldt helt til jorden.

- Har du vundet i Lotto?

Kvinden er nemlig typen, der godt kan lide at shoppe, og købet af en designertaske eller to afslørende hende.

- En dag kom jeg ind på arbejdet med en ny, ret dyr taske, og så sagde min kollega: ‘Hvaa … har du vundet i Lotto eller hvad?’ Jeg blev helt paf – jeg vidste ikke, hvordan han kunne gætte det, siger kvinden.

Tog i Lalandia

Ud over dyre tasker er familien blevet betænkt.

- Jeg har selvfølgelig også givet penge til mine børn og smidt lidt i aktier – man skal jo tænke sig lidt om. 

Og så tog vi i Lalandia. Det var så hyggeligt bare at kunne sige: ’Kom, vi tager afsted!’ – uden at tænke så meget over det, siger den nyudklækkede millionær.

Powered by Labrador CMS